Lugana DOC og Garda DOC

- vine fra omkring Gardasøen
Vine

AVIVE - Verona Wine Association stod for et webinar, hvor konsortierne Consorzio Tutela Lugana DOC og Consorzio Garda DOC havde udvalgt hver seks vine, som deltagerne fik mulighed for at smage. Preben deltog.

Filipo Bartolotta

DOC'erne og vinene blev entusiastisk præsenteret af vineksperten Filippo Bartolotta.

Ved Gardasøen

Begge vine fremstilles omkring Gardasøen. Appellationerne har det til fælles, at én del ligger i Lombardiet, den anden del i Veneto.
På kortet nedenfor ses afgrænsningen af DOC Lugana. Den stiplede linje, der bedst ses midt ude i Gardasøen, viser hvor skellet mellem de to regioner går.

Kort, Lugana DOC

Lugana

Lugana er en hvidvin. Den fremstilles af druesorten Turbiana i et område syd for Gardasøen (se kortet ovenfor).
Bartolotta fortalte, at mange igennem tiden har troet, at sorten var identisk med Trebbiano eller Verdicchio, men at den er en selvstændig sort. I modsætning hertil fortæller den meget autoritative bog Italiensk vin, at Turbiana er identisk med Verdicchio, som blandt mange andre navne også kaldes Trebbiano di Soave og Trebbiano di Lugana. I Luganas disciplinare (= DOC-forskrift) står, at vinen skal fremstilles af Trebbiano di Soave, som lokalt kaldes Turbiana. Således oplyst...

Lugana fremstilles udover som "almindelig" Lugana også med tilføjelserne Superiore, Riserva, Vendemmia Tardiva og som Spumante. Men 98% af produktionen er slet og ret Lugana.
I betragtning af at riserva kun udgør 0,9% af produktionen, var det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af Lugana-vinene til smagningen var riserva. Jeg tolker det som, at man har villet demonstrere det ypperste, DOC'en kan byde på.

Lugana-vinene

De smagte vine var:

Trofaste læsere vil vide, at min begejstring for italienske hvidvine almindeligvis er til at overse. Så det var med en vis bæven, at jeg indlod mig på smagningen af Lugana-vinene, som heldigvis overraskede positivt.

Vinene var kendetegnet af en fin, let blomstrende frugt, blød syre og en ganske let bitterhed i eftersmagen. Ikke voldsomt karakterfulde men behagelige og letforståelige vine, der er basalt rare at drikke.

Lugana vine

Mest fornøjelse fandt jeg i ikke-riservaerne, som hos producenterne koster mellem 9,50 og 11 € (for privatkunder), hvor riservaerne koster mellem 19 og 29 €.
Især Terecrea fra Pilandro og den fra Ceresa faldt i min smag: Liflige, velsmagende og appetitlige. Velegnede til f.eks. en sommerfrokost eller en ikke for tung fiskeret - eller blot til et glas på en solbeskinnet terrasse. Ingen af de to vine har set træ.

Fadlagring

De smagte riserva-vine har i større eller mindre udstrækning været i kontakt med træfade, hvilket dog ikke er et krav.
Uden at jeg på baggrund af seks smagte Lugana'er kan tillade mig at uddrage for bastante konklusioner, synes jeg alligevel det er bemærkelsesværdigt, at den af vinene som havde fået mest fad, og som var den dyreste, Sergio Zenato, var den jeg syntes mindst om, idet jeg fandt at fadet simpelthen dominerede.

Turbiana er så afgjort ikke en druesort med en voldsom smagsfylde, så min vurdering er, at man skal være lidt forsigtig med træpåvirkningen. Og som nævnt var de to vine, som jeg foretrak, helt uden fad.

Gemmepotentiale?

Under webinaret fremkom synspunktet, at Lugana Riserva kunne drage fordel af at blive gemt i op til 8-10 år. Da det var første gang, jeg smagte Lugana, har jeg ingen erfaringer, hvad det angår. Men jeg kunne konstatere, at en af vinene, som jeg smagte over tre dage, Sermana fra Corte Sermana, var klart mere attraktiv de sidste to dage, hvor den udviklede en spændende duft med blomsterbed og et strejf røgelse samt en smag med stilfuld frugt. Så godt med luft var i hvert fald en fordel.

Repræsentation af Lugana i Danmark

Ingen af de smagte Lugana-vine findes (ifølge en google-søgning) i Danmark i de smagte årgange. To af vinene findes i skrivende stund i andre årgange:

Garda

Garda er en meget vidtfavnende DOC, der, som det ses på kortet (de store brune områder) nedenfor, strækker sig indover områder for adskillige og mere kendte appellationer, og som må fremstilles af 17 forskellige druesorter, såvel blå som grønne, hvoraf ca. halvdelen er indfødte italienske sorter.

Kort, Garda DOC

Man havde til webinaret valgt at fokusere på Cabernet Sauvignon og Merlot.
Det siger sig selv, at det ikke lader sig gøre at udsige noget generelt om DOC'ens vine på baggrund af smagning af seks vine på to ikke-italienske druesorter. Men jeg synes til gengæld, at der tegner sig et klart billede af hvad Garda-konsortiet med deres vinvalg ønskede at gøre opmærksom på: At de kan lave lækre og venlige vine med en international profil, vine som vil behage mange.

Garda-vinene

De smagte vine var:

Garda vine

De to rødvine, som jeg syntes lykkedes bedst med ovennævnte bestræbelse var begge lavet af Merlot.

Merlot'en fra Cantina Gozzi, der er lagret på stål i otte måneder, har medium mørk bærfrugt, en klædelig kernebitterhed, den er behagelig og pænt frisk. Trods sin lave pris (8,33 € hos producenten) er vinen ikke uden personlighed. Velsmagende og dejlig vin, der kom bedst til sin ret afkølet til ca. 15°.

Perla del Garda's bud Leonatus var også dejlig. Den smagte udpræget fransk, nærmest som en Saint-Émilion. Lækker med god tæthed uden at være overkoncentreret. En anelse ufrisk. Helt sikkert en vin som mange ville kunne lide.
Den lagres minimum 12 måneder i franske egefade på 225-500 liter. Den koster 19 € hos producenten.

Pleaser-faktor versus regionalt særpræg

De to ovennævnte vine, som man næppe kan påstå har regionalt særpræg, var pleasende på den gode måde, dvs. bredt appellerende uden at være ligegyldige. De kom dermed i mål i forhold til, hvad jeg opfattede som det, man med de udvalgte vine ønskede at demonstrere.

Den tredje Merlot, Faial fra Prendina, skilte sig ud ved at være fremstillet af tørrede druer og ved at have en alkoholprocent på 16,5%. Den var vellavet, men jeg fandt ikke den lidt kirsebærsyltetøjsagtige smag interessant. Skal det være passito, så giv mig en Amarone!

Mest givende af Cabernet'erne fandt jeg Rocca Sveva, Cabernet Sauvignon, Cantina di Soave, meget pleasende med god fylde, søde, røde, modne bær og pæn friskhed. En tand for sød til en aldrende vinnyder som mig, men mange unge mennesker vil sikkert være glad for den.

Repræsentation af Garda i Danmark

Ifølge en google-søgning er ingen af de smagte vine tilgængelige i Danmark, heller ikke i andre årgange end de smagte.

Juli 2022

Tilføjelse maj 2023:

Siden denne artikel er skrevet, har Preben i maj 2023 været på besøg i området netop med fokus på Lugana DOC og Garda DOC.

Læs artiklen om besøget her

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.