Det er knap så forudsigeligt som juleaften, hvad menuen står på rundt omkring i vores land nytårsaften; alt fra fisk til røde bøffer er tænkeligt. Det giver derfor ikke mening at prøve at sige noget klogt om "nytårsvin". Hvad der er bedst at drikke, afhænger naturligvis af maden.
Der hvor chancen for et vist fælles fodslag er størst er kl. 24 ved årsskiftet. Her foreskriver traditionen Champagne. Det er dog
hos mange efterhånden meget fornuftigt blevet til Cava eller Crémant.
Vores oplevelse er typisk, at de 300 kr. eller mere, som man betaler for en flaske Champagne, ikke giver mening i forhold til den vinoplevelse man får. Og da slet ikke nytårsaften kl. 24, hvor smagsløgene er begyndt at stå af på baggrund af, hvad de i aftenens løb har været udsat for. Derudover er man næppe til en tør smag på det tidspunkt! Endelig passer tør Champagne dårligt sammen med kransekage, som der også er tradition for at servere på det tidspunkt. (Du kan læse mere om tør hvid boblevin her.)
Det kan forkortes til: Champagne er, synes vi, det glade vanvid ved årsskiftet, hvis vi snakker om vinoplevelse. Og også hvis vi snakker økonomi.
Vi kan godt finde på at drikke Champagne nytårsaften. Til aperitif og forret vel at mærke. Vi har haft stor fornøjelse af nogle Champagner fra producenten Dosnon, som er gode og spændende, men som ikke er så tilgængelige på det danske marked.
Det er til gengæld P. 181, Canard-Duchêne, Extra Brut, som kan købes i SuperBrugsen/Kvicky/Coop. Den er dejlig frisk, tør og velsmagende. God er også samme producents almindelige brut, som har vægt på det frugtige og er en smule rundere end P. 181.
Forskellige sødme/-tørhedsgrader, sukkerindhold pr. liter
Brut Nature, Brut Zero, Non dosage: Ingen sukker tilsat
Extra Brut: 0-6 g
Brut: 6-15 g
Extra Dry, Tres Sec: 12-20 g
Sec (eller Dry): 17-35 g
Demi Sec: 33-50 g
Doux: mere end 50 g
Uanset om det handler om Champagne, Cava, Crémant, Blanquette, Spumante, Sekt (eller hvad det hedder alt sammen), er det, når vi snakker den traditionelle boblevin til kransekagen, selvfølgelig muligt at vælge en sec eller demi sec (eller seco / semi seco, hvis det er spansk) i stedet for brut. Den model har vi også prøvet, men vi har heller ikke her fundet et vellykket match til den søde kransekage.
Derudover finder vi ikke den type lette sødme, som f.eks. demi sec vine byder på, tiltalende, hvilket kan skyldes, at den opnås ved tilsætning af en sukkeropløsning, den såkaldte dosage.
Vi argumenterede så for nogle år siden for, at den naturligt søde Moscato d'Asti eller en Asti Spumante er langt bedre ledsagere til kransekagen end både brut,
sec og demi sec mousserende vin. Men der har vi så alligevel haft oplevelsen, at det hele bliver vel rigeligt sukker-sødt. (Du kan læse mere om de søde, boblende Moscato-vine her.)
Det efter vores mening hidtil bedste boblende kransekage-match, som vi også selv har brugt de sidste år, har været sød, rød og jordbær-/hindbærsmagende boblevin fra Piemonte på druen Brachetto, f.eks. Brachetto d'Aqcui. I de flasker vi har smagt, har sødmen ikke været for voldsom, og friskheden har været passende. Også den lave alkoholprocent på omkring 7% kan opleves som en fordel på det tidspunkt, vinen skal bruges.
Vi har de sidste 4-5 år oplevet, at SuperBrugsen/Kvicky/Coop's Piemonte, Brachetto, Suagnà, som er på tilbud ind imellem - og typisk op til nytår hvor den kan fås til ca. 60 kr. - har klaret jobbet glimrende, når klokken slår 0:00 til det nye år. Men nærmest en hvilken som helst flaske Brachetto vil kunne gøre fyldest her.
Efter god mad og vin i løbet af nytårsaften, er smagsløgene nok lidt trætte, så rent smagsmæssigt er det måske ikke så vigtigt, hvad man står med i glasset. Det er dog som om, at overgangen til det nye år er umulig at forestille sig uden festlig boblende vin.
Man kan sige det ene og det andet om vinen ved årsskiftet. Men lige netop på det tidspunkt handler det efter vores mening ikke specielt om vinoplevelse men om oplevelse af at deltage i en tradition, tænke på året der gik, ønske hinanden godt nytår og bede en lille bøn for det kommende år.
