Nogle af synspunkterne på denne side trænger til opdatering. Opsummeret: Vi er siden ordene på siden er skrevet, blev lidt gladere for Champagne og noget mindre glade for Crémant.

Champagne, Crémant, Cava, Spumante. Alle sammen hvide og festlige boblevine.

Boblerne kan enten komme i stand via den omstændelige metode, som franskmænd­ene kalder méthode traditionelle eller ved en enklere metode på tryktank, den såkaldte charmat-metode.

Champagne kommer fra Champagne, en region omkring byen Reims. Når nogen derfor taler om f.eks. russisk Champagne, er det noget vrøvl.

Champagne hører ikke med til vores favorittyper. Vi synes simpelt hen, at den er for dyr, typisk 300 kr. eller mere for en flaske. Og når vi ser bort fra ganske få Champagner, som vi har oplevet som fremragende, har vi haft lige så gode vinoplevelser med andre mousserende vine. Især den brød- og gærsmag, som ofte findes i Champagne, tænder os af.

Crémant er et af de gode alternativer. Den er fransk og fremstillet andre steder end i Champagne-distriktet, f.eks. i Bourgogne eller i Alsace. Crémant fremstilles på samme måde som Champagne, dvs. efter méthode traditionelle. En flaske Crémant koster mellem en tredjedel og halvdelen af prisen for en flaske Champagne.

Cava er den herhjemme så populære spanske mousserende vin. Den er vel især populær på grund af prisen. Omkring nytår vrimler det med tilbud, og det kan snildt lade sig gøre at købe en glimrende Cava til 50-60 kr.

Spumante er det italienske ord for mousserende vin. Vi har haft stor glæde af Prosecco Spumante til aperitif. En god Prosecco er lifligt letdrikkelig og appetitvækkende, måske bl.a. grundet en let antydning af naturlig druesødme.
Dyrere og mere prestigefulde spumanter fremstilles i den norditalienske DOCG Franciacorta.

Der findes selvfølgelig også oversøiske alternativer. Dem har vi ikke nævneværdige erfaringer med. Vi var lige ved at forsøge os med en australsk, indtil vi så at alkoholprocenten var 13 (den ligger for de europæiske typisk på 11,5 - 12).
Alkohol bidrager almindeligvis ikke med hverken lethed eller elegance, og netop dette må efter vores mening gerne karakterisere en mousserende vin.

Så er der de russiske. Den ene gang jeg (Preben) udsatte mig for en af slagsen var en umulig og klistret affære. Så nul motivation for at gøre forsøget igen.

Forskellige tørhedsgrader

Mousserende hvidvin fremstilles i forskellige tørhedsgrader. som for det meste kan aflæses på etiketten. Brut betyder tør, Sec (spansk: Seco) er nummeret mindre tør end Brut, og Demi Sec (spansk: Semi Seco eller Semiseco) er endnu et nummer sødere. Men ingen af dem er decideret søde.

Vi bruger kun Brut. Skal det være sødt foretrækker vi en decideret sød type mousserende vin, f.eks. en Moscato d'Asti fra Italien.

Frizzante

Frizzante er en italiensk betegnelse, som benyttes, når vinen er let perlende og altså sammenlignet med en decideret mousserende vin har færre og mindre intense bobler, som er fremstillet på tryktank. En vino frizzante er typisk billigere end en mousserende vin og har typisk en lavere alkoholprocent.
Alt dette tæller decideret på plussiden en hed sommerdag, når man vil varme op til middagen udenfor. Her kan den langt mindre højtidelige, umiddelbart forståelige, liflige og yderst letdrikkelige Prosecco frizzante i praktisk brugsværdi godt konkurrere med alverdens fornemme mousserende vine.

Nytår

En ikke ualmindelig anvendelse for (mere eller mindre) tørre mousserende vine er som ledsager til årsskiftet og kransekagen. Her er vores bedste bud dog en rød og sød mousserende vin fremstillet af Brachetto.

Læs mere om valget af mousserende vin nytårsaften her.

Læs om søde mousserende vine her.