Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

2018

Piazza Navona

Rom

Fra vores korrespondancer med læsere ved vi, at det ikke er usædvanligt at man, når man går op i vin, også går op i dejlige sydeuropæiske destinationer. Vi tillader os derfor - selv om den primære fokus her på sitet burde være af vinøs art - som "overskriftsbillede" fra 2018 at vise et af årets højdepunkter, som isoleret set ikke havde så meget med vin at gøre: Billedet er taget efter vores morgenmad på taget af vores hotel i Rom med - som det fremgår - en vidunderlig udsigt over Piazza Navona. Trods få dage at gøre godt med på efterårsrejsen sad vi gladeligt deroppe i timevis og lod dagen komme ind på os, læste lidt, skrev lidt, fotograferede lidt, mens vi ind imellem kiggede nedover pladsen og fulgte formiddagens udvikling. Vi var. Og det var skønt. Uforglemmeligt.

Hvad der derimod har med mad og vin at gøre i denne forbindelse er de restauranter vi besøgte under vores ophold i Rom. Vi har skrevet en side med vores oplevelser: Restauranter i Rom.

Champagne-projekt

Lad os indlede beretningen om årets vinoplevelser med et stemningsmæssigt dyk: Champagne (så kan det kun gå fremad).

Vi satte os i årets begyndelse for at give Champagne endnu en chance: Kunne vi finde noget Champagne, vi kunne blive glade for? Og hvor det ville evt. give mening at betale de eksorbitante priser, som Champagne koster?
Baggrunden for projektet var vores store - og for Champagnes vedkommende helt atypiske - glæde ved Champagnerne fra Dosnon. Der måtte da være andet, der kunne være værd at drikke? Så selv om vi konsekvent har oplevet, at Champagne er den vintype, der leverer det udenfor konkurrence ringest tænkelige forhold mellem oplevelse og pris, og at vi ofte, uanset om flasken havde kostet 50 kr., ikke har fundet at drikken opmuntrer os voldsomt, gav vi Champagne endnu en chance. Et lidt nørdet projekt, der ovenikøbet er hårdt ved tegnebogen.

Det blev i 2018 til femten smagte Champagner. Ikke voldsomt mange for en entusiast men for os en uhørt høj frekvens.
Vi smagte - udover Champagner fra nævnte Dosnon - Champagner fra Billecart-Salmon, Bollinger, Davy Dosnon Vores helt: Davy Dosnon Frederic Savart, J. Charpentier, Larmandier-Bernier, Minière F & R og Moët & Chandon. Altså udpluk fra hele spektret fra små bio-producenter til store huse, og fra standard nonvintage til dyrere prestige- og årgangschampagner.

Der var ikke de store opmuntringer at hente. Heller ikke hvis de dyre vine havde kostet en fjerdedel af hvad de kostede. Så vi går nok tilbage til vores forbrugsmønster fra før 2018: Vi drikker Dosnon, når vi skal have bobler udover det sædvanlige - de sidder i skabet næsten hver gang - og prøver derudover sikkert en sjælden gang imellem nok noget andet. For når så mange er enige om skyhøje lovprisninger af drikken, er vi næsten nødt til at fastholde, at der vel må være noget, vi endnu ikke har været i stand til at opdage. Så mange fluer kan ikke tage fejl...

Lad os få det negative overstået...

Lad os bare få overstået skidtet, før vi kommer til det gode.
En af årets store nedture var, at en forhandler, som har været stabil leverandør af unikke vine i den del af naturvinsrepertoiret, som ikke blot er udholdelig at drikke, men som smager decideret godt (hvis man er til den slags), på et tidspunkt efter tre fra transportørens side uacceptable leveringer meddelte, at de ikke længere ville levere til os. I et tilfælde havde fragtmanden stillet vinene på en solbeskinnet terrasse, hvor temperaturen nåede op på 50°, tilmed på baggrund af at vi havde meddelt forhandleren, at vinene ikke måtte stilles. En anden gang var vinkassen gennemvædet af noget olie-benzin-agtigt, og sidste gang havde vinene stået en nat i dampene fra 400 liter syreudslip.

På baggrund af disse oplevelser, er vores konklusion, at Danske Fragtmænd er uegnede til at transportere vin. Og at vinforhandlere, der går op i kvalitet, bør fravælge fragtmændene og andre transportører, for hvem det ikke gør nogen forskel, om de transporterer vin, plæneklippere eller syretanke.

Det er ikke Noma, men...

...det er sindssygt tilfredsstillende til frokost at sidde på en god lille restaurant i Provence, hvor de laver gode tærter og salater og serverer god rosé. F.eks. hos Chez Christine i den lille by Saignon tæt på Apt.

Vi tilbragte det meste af vores sommerferie i Provence. Ikke på grund af vinen (der er jo også andet i livet). Men fordi der simpelthen er så dejligt at være for sådan nogen som os. Klimaet, landskaberne, farverne, duftene. Vi er i et par årtier vendt tilbage med jævne mellemrum, og det bliver vi ved med, så længe vi er her.

Ode til livsnydelsen

Sundhed er væsentlig. Men vi synes, at der i flere år har været en tendens til at gøre sundhed til religion og sætte denne over alt andet - bl.a. bliver helt almindelig og indlysende livskvalitet sekundær eller helt ignoreret.
I vores eneste artikel fra 2018 angriber vi denne overdrevne sundhedsfokus og propaganderer for vigtigheden af at nyde livet.
Læs Ode til livsnydelsen

Årets "vindervine"

Etiket

Den ubetinget bedste hvidvin, vi smagte i 2018, var Ungeheuer 500, Von Winning, 2011 (nu udsolgt).
Von Winning er en fremragende producent fra Pfalz i Tyskland. Vinene er noget atypiske, hvis man betragter dem gennem tyskerbriller, idet især de større vine er præget af fad på en måde, der gør at vinene giver associationer til stor Bourgogne. Men det hele hænger umanerligt godt sammen, og vi begejstres.
Adskillige andre vine fra Von Winning forhandles af Atomwine.

Hvis vi skal udpege én rødvin som årets vinder, må det blive Brunello di Montalcino, Campogiovanni, San Felice, 2012. Den er en af de få rødvine, som vi har været enige om at give fem stjerner. Den har Etiket mange fine forcer udover den objektive kvalitet: 1) den er både dejlig for kræsne entusiaster og for mere "almindelige" vinnydere, 2) den er landsdækkende tilgængelig for det store publikum, idet den forhandles i føtex og Bilka, 3) den er indimellem på tilbud, hvor prisen kan være særdeles fordelagtig (den er også sin normalpris værd).

Samme producents Il Grigio, Chianti Classico, Gran Selezione bød i årgang 2011 også på en meget flot oplevelse efter at være blevet gemt nogle år (det er aktuelt årgang 2013 der forhandles).

En anden rødvin, som vi også har været enige om at give fem stjerner er Ribera del Duero, Áster, 2013, som nu forhandles i den også lækre årgang 2014 hos Atomwine.

Kvantitetsvinderne

Én ting er de højt scorende vine. En anden ting er dem, som man køber flest af. Hvilket jo også siger noget om graden af værdsættelse.
Ud fra denne kvantitetsorientering kom Beaujolais Villages, Maison Chandesais, 2016 fra Rema 1000 ind på en førsteplads med otte købte flasker i årets løb. Vaskeægte Beaujolais i den gode, gamle, traditionelle forstand med vægt på letforståelig Gamay-frugt. En vin som er god at drikke, når man blot vil have sig et glas enkel og kølig rødvin, uden at tænke for meget over hvad man drikker.
Vinen er også en god anskueliggørelse af, at vine, som vi "kun" tildeler tre stjerner, sagtens kan have stor berettigelse og dagligdags nytteværdi.

Ved nr. 2 vin på kvantitetshitlisten vender vi tilbage til ovenfor nævnte San Felice. Deres Il Grigio, Chianti Classico Riserva, 2014 er en i bedste forstand lidt let Chianti Riserva, der netop grundet den relative lethed er en fornøjelse at drikke til ikke for voldsom italiensk inspireret hverdagsmad, som vi konsumerer en del af.
Den er et umanerlig godt køb, når den jævnligt er på tilbud, samtidig med at den er sin normalpris værd.

Man må sige, at det er et scoop for os forbrugere, at Salling Group (tidligere Dansk Supermarked) har en god snabel nede i San Felices vinproduktion.

Vi er faldet til tilbuds-patten...

Vi har i årenes løb jævnligt harseleret over tilbuds-cirkusset, som irriterer os. Sælg dog vinen til den pris, der afspejler dens reelle værdi, og fri os fra opskruede priser, så vi kan slippe for at skulle bruge tid på at følge med i, hvornår vinene kommer på et tilbud, som svarer til hvad de burde koste normalt. Det ville også gøre det muligt at købe vinene, når man har lyst til eller brug for dem, i stedet for kun at "kunne" købe hver anden eller sjette måned, hvor priserne grundet tilbud er som de skal være.
Man kan selvfølgelig vælge at lade være med at tage højde for tilbuddene og så blot købe, når man har lyst. Men så er man, idet man ofte betaler en urealistisk overpris, hos visse forhandlere i den grad til grin for egne penge.

I 2018 noterede vi, hvor vi købte vores vine, og hvor mange af vinene vi købte til normalpris og på tilbud. Og tallene tvinger os til at gå til bekendelse: Hele 86% af vores køb online var til tilbudspriser. I supermarkederne blev 63% af de erhvervede vine indkøbt på tilbud. Vi har ikke tilsvarende statistik fra tidligere år, men fornemmelsen er klar: andelen af tilbudskøb i 2018 har ligget på et markant højere niveau end tidligere.

Vi vil for eget vedkommende afvise snakken om hønen eller ægget, som jo drejer sig om, hvorvidt det er forbrugernes bøn om rabat, der påvirker forhandlernes prispolitik, eller om det er forhandlernes tilbud, der får forbrugerne til at ændre adfærd. Vi har aldrig efterspurgt rabat og har dermed ikke været med til at inspirere forhandlere til at hoppe på den rædsomme tilbudsvogn. Så det er klart forhandlernes ændrede prispolitik, der - for at vi ikke skal føle os som idioter - får os til at hoppe på tilbudskarusselen, som vi som nævnt gerne var fri for.

Et udmærket eksempel, på hvordan det foregår i praksis, er en importør, som fortalte os, at han konstant af kunderne blev spurgt, om de kunne få noget rabat. Svaret var nej, fordi vinene var rimeligt prissat. Men: med nej-svaret udeblev købet ofte. Det fik pågældende importør til at sætte sine priser op, så han kunne sige ja - og give prisstigningen i rabat. Og så blev der købt - til samme pris, som vinen kostede før prisstigningen. Latterligt.
Det er klart, at når forhandlerne kan konstatere, at det for kunderne ikke handler om, hvad vinen koster, men hvor meget rabat man får, ja, så indretter forhandlerne sig derefter. Og så må vi tilbudshadende kunder tage de nye spilleregler til efterretning.

Her har vi købt flest vine!

Som modvægt til alt dette nonsens vil vi nævne, at den forhandler, som vi har købt flest vine hos i 2018 - 49 flasker i alt - er MIVine. Etstykspriser. Ingen tilbud. Seriøs forhandler. Til gengæld branchens ringeste og dårligst opdaterede hjemmeside. Men hellere god vin til priser, der er til at regne med, og så en sløj hjemmeside, end en fancy hjemmeside med smarte tilbud, der blot giver anledning til irritation.

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.