Ode til livsnydelsen

Jeg (Preben) vælger at skrive denne artikel alene, da nogle oplevelser, der henvises til, er personlige.

Forleden hørte jeg i P1's "Public service", hvis erklærede mål er sammen med lytterne at lede efter gode ideer og løsninger på problemer i Danmark, et indslag om hvordan filosoffer skal få plejehjemsbeboere i Vejle kommune til at drikke mindre. Jeg bemærkede to vinkler afhængigt af hvem af de involverede, der blev interviewet.
De ansatte filosoffers tilgang får man indtryk af via et citat af filosof og projektleder Søren Harnow på dr.dk: "Jeg håber, vi kan lægge et særligt nuanceret blik på livet på plejecentrene. Som filosoffer har vi en meget åben tilgang, og vi er åbne for, at der er en masse forskellige værdier i spil, og at problemstillingerne er komplekse." Det syntes jeg lød godt, og som om filosofferne går fordomsfrit til opgaven uden at have konklusionerne parat, inden de som første del af deres opgave begynder at observere de ældres adfærd.

En tydeligt mere fasttømret holdning gav en central tovholder på projektet - muligvis fra kommunen - udtryk for (hendes navn er undsluppet mig, idet jeg hørte programmet, mens jeg kørte bil). Her var det krystalklart, hvad udkommet af projektet skulle være: Filosofferne skulle efter endt observationsperiode tage samtaler med de ældre for at få dem til at drikke mindre. Alkoholforbruget blev af nævnte tovholder udelukkende beskrevet som et problem, og de af de ældre, der ud over at tage et glas vin eller to i weekenden også kunne finde på at tage et par glas en mandag aften blev rubriceret som "hverdagsalkoholikere", hvis problemer skulle angribes.

Jeg melder mig solidarisk med de livsnydende gamle ind i klubben for hverdagsalkoholikere. For jeg kunne ikke drømme om at lade mig styre af tidligere - og slet ikke nuværende - anbefalede grænser for alkoholindtag. Det er simpelthen for kedeligt: jeg vil nyde mine aftensmåltider på den måde, som jeg synes de skal nydes. Og her finder jeg ganske enkelt, at et eller halvandet glas vin til en ordentlig portion mad er for lidt. Jeg er altså en voksen mand.
Skulle jeg, hvis den situation en dag skulle blive aktuel, blive konfronteret med et plejehjem, der anser mine alkoholvaner for et problem, som de synes, de skal blande sig i, så bliver det ikke dér jeg skal tilbringe den sidste del af mit liv. Jeg vil nyde mit liv, mens jeg har det!

Et langt liv eller et godt liv?

Da jeg for ca. 45 år siden deltog i et kursus i sund madlavning, husker jeg tydeligt, at en af deltagerne sagde: "Det handler vel ikke om, hvor længe vi lever, men hvor godt vi har det, mens vi lever?" Paradoksalt i forhold til udsagnet havde manden et asketisk og meget lidt livsnydende udseende. Men måske han stillede spørgsmålet på baggrund af en opvågnen til et sandt dilemma.

Selvfølgelig kan tankeløs overgivelse til lyst og nydelse uden skelen til sundhedsmæssige aspekter have markante konsekvenser for ens sundhed. Vores livsstil påvirker vores sundhed og dermed potentielt også vores livslængde. Sætter man sig på en stol uden at røre sig, ryger man 40 cigaretter om dagen og drikker en flaske vodka dertil, og ernærer man sig mestendels af fedt kød og andet animalsk fedt, er der næppe tvivl om, at man er ude i noget sundhedsskadeligt og potentielt livsforkortende.

Men hvor meget af "det sjove" vil man forsage i et sats på at leve et par år ekstra? Og det bliver kun et sats, al den stund ingen kan vide hvordan et sådant væddemål med livet vil falde ud.

Personligt vil jeg ikke leve sådan, at jeg forsager alt, hvad der giver en risiko for at et eller andet kan gå galt. Jeg insisterer trods min arvelige tendens til for højt kolesteroltal (hvor de i flere omgange nedsatte grænseværdier er blevet stedse vanskeligere for mig at overholde) f.eks. på at rive præcis den mængde parmesan over min pasta, som jeg synes gør måltidet appetitligt, og som gør at jeg smiler og siger uhmmm, når jeg spiser det. Mit forbrug af kager, fedt kød, smør m.m. kan jeg sagtens minimere til stort set nul. Men jeg vil saftsuseme ikke undvære min parmesan, koste hvad det koste vil.
Da kolesterolgrænseværdierne blev sat ned sidst, måtte jeg meddele min læge, at mit valg var at prioritere parmesanen over kolesteroltallet. Hun smilede forstående og indforstået og sagde: "Ja, der er jo også noget der hedder livskvalitet." (Hun har i øvrigt sommerhus i Sydfrankrig, så lur mig om ikke også hun har øje for andet end forskernes og laboratorieresultaternes budskaber.) At sidde et helt liv uden uhmmm og smil, når man spiser og drikker, og ende med at sidde trist men fysisk sund de sidste par år, forekommer mig meningsløst. Så udover at bruge min parmesan, som det passer mig, drikker jeg også de glas vin, som jeg synes matcher måltidet. Hver dag.

De sidste nye undersøgelser

For efterhånden mange år siden kom - så vidt jeg husker hed den - Østerbroundersøgelsen, hvis konklusion var, at mænd med et indtag på ca. 3 genstande dagligt og kvinder med et indtag på ca. 2 genstande havde lavere risiko end afholdsfolk for hjerte-karsygdomme. Det var ikke lige meget, hvor genstandene kom fra: vin havde positiv indvirkning, øl var neutralt, mens spiritus talte på minussiden. Man må bære over, hvis detaljerne ikke er husket 100% præcist, men budskabet var i den genre.
Jeg husker det som første gang jeg så en videnskabelig undersøgelse, hvis budskab var, at alkoholindtag kunne mindske risikoen for visse sygdomme og dermed "for tidlig" død. Og dermed at det sjove også godt kunne være det sunde.

År senere kørte Sundhedsstyrelsen så nogle uge 42 kampagner, hvor man så en mand, hvis liv var ved at gå i opløsning, fordi han drak over de 3 daglige genstande. Komplet utroværdigt.
For nogle år siden blev de anbefalede genstandsgrænser så af samme organ sat ned til 14 genstande for mænd og 7 for kvinder, hvis man ville minimere sin risiko for at dø af en alkoholrelateret sygdom.

Sidste skud på stammen er en undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, hvor også mænd nu skal holde sig under 7 ugentlige genstande for at undgå risikoen for for tidlig død.
Gad vide hvor det ender...
En satire i Berlingske af Bob Katzenelson leverede en sjov vinkel i den forbindelse:

Satire

Kan vi snyde døden?

Hvis jeg skal være stærkt optimistisk har jeg stadig min gang på denne vidunderlige klode om 30 år. Mere realistisk er, at jeg forsvinder om 15-25 år. Jeg ved intet om, hvorvidt jeg har noget at se frem til på den anden side af ophøret af mit jordiske liv. Men min forestilling er, at når min menneskelige eksistens er ophørt, vil jeg næppe kunne mærke forskel på, om jeg har været her et par år fra eller til. Så længe jeg lever, vil jeg derimod mærke tydelig forskel på, om der er parmesan på min pasta og vin i passende mængder til min mad.

Når der i vores tid er en - efter min mening ofte overdreven - optagethed af sundhed og livslængde, er det min fornemmelse, at mange nærmest har en forestilling om, at de kan snyde døden ved optimal livsførelse, eller at de i det mindste kan borteliminere risikoen for at få en livstruende sygdom. Og så ser man indimellem på forsiden af et af de kulørte blade en, der står frem og siger: "Jeg gjorde alt det rigtige, og så fik jeg alligevel kræft."
På et eller andet tidspunkt opdager også de fundamentalistisk sundhedsdyrkende at være underlagt den af Vorherres uomgængelige regler, der hedder: Du er lige så dødelig som alle andre mennesker der findes og nogensinde har fandtes.

Jeg siger:

Så nyd da livet! Med omtanke forstås. Men uden ængstelse. Nyd det!

Findes der i øvrigt ikke også undersøgelser, der viser, at glade mennesker lever længere?...

Maj 2018

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.