2010, side 3/3

Etiket

"Ny" Chianti Classsico

I 2010 fandt vi en "ny" Chianti Classico, som vi har tænkt os at "udforske" lidt i det nye år: Riecine. Vi har godt nok smagt producentens vine før, men det er 15 år siden, hvor de ikke rigtig faldt i vores smag. Den smagte Chianti Classico 2006 var superflot og seriøs. Klassisk, med godt riv og helt uden tendens til at lefle for den moderne og internationale smag. Så man skal nok være lidt tilvænnet til typen for rigtig at holde af den. Vinen er anmeldt her.

Palari-smagning

Stærk i erindringen om 2010 står også den smagningen af den sicilianske producent Palari's vine, som jeg (Preben) deltog i. Da jeg efterfølgende skrev ganske udførligt om smagningen, er der ingen grund til yderligere detaljer her.

To flasker Palari vin

Smagning­en blev afholdt af Wineimpor­ters, der på tidspunktet for smagning­en også forhandlede en detail. Men det er ophørt siden. Der er godt nok en indkøbskurv på hjemmesiden, men det er ikke muligt at lægge noget i den uden log-in, og sådan en er der ingen mulighed for at oprette.

Ved middagsbordet herhjemme delte Helle ikke helt min begejstring for Rosso del Soprano, som også præsenterede sig noget anderledes end ved smagningen - apropos denne beretnings indledning om svingninger og variationer. En anden Palari vin, Faro, var vi mere enige om, men også den fremstod noget anderledes, og var muligvis ikke helt i orden. Intet af dette vil dog kunne udviske mine storslåede oplevelser ved den afholdte smagning af disse originale og elegante vine.

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.