Det professionelle

Er det rigtigt at sige, at du er Niche Vine, selv om der over årene er kommet flere medarbejdere til?

Ja. Det er mig der ejer det, og ideen har været at lave et meget personligt firma hele vejen igennem. Ideen med navnet var, at det aldrig måtte minde om store importører; der skulle ligesom være et direkte link mellem navnet, sortimentet og mig. Altså, det skulle være min smag.

Hvad er Niche Vines profil? Hvordan ser du dig adskille dig fra andre vinforhandlere?

Det er kun europæisk vin. Og ideen var at forsøge at finde en rød tråd i sortimentet alene baseret på, hvad jeg godt kan lide. Det skal være rent, friskt, generelt let, mineralsk. Det er små producenter, som jeg kender rigtig godt, valgt ud fra smag og ide om typicitet; der skal være noget autentisk over hver eneste vin. Den skal repræsentere området.
Alle snakker om terroir, men det handler også om historie. Autenticitet er jo lige så meget et spørgsmål om at være repræsentant for et områdes fulde historie. Så det handler ikke bare om at finde en masse vine, der smager godt. Det handler om at føle, at man er med til at repræsentere noget ægte.
Jeg tror, der er mange der har den opfattelse, at vi er en af de forhandlere, der arbejder meget med naturvin o.s.v., og det gør vi også. Jeg tror vi har 6 eller 7 konventionelle huse ud af 60. Resten er økologisk, biodynamisk eller naturvin. Dog ikke certificerede alle sammen.
Men det har ikke nogen særskilt værdi for mig, om det er naturvin eller ej. Det er smag, smag, smag. Smag og renhed. Og der må aldrig være noget, jeg ikke selv kan lide. Det burde være en selvfølge, også hos de virkelig store importører, men det er det nok ikke.
90% af salget er til restauranter. Ideen var aldrig at lave det kompromis at tage vin hjem målrettet private. Det skulle være den anden vej rundt: Det skal altid være udvalgt efter restauranter, og så blive solgt til private. Det har noget med troværdigheden at gøre. Hvis du pludselig begynder at tænke kommercielt i stedet for med hjertet, så har du lavet et kompromis, der kan være meget godt på den korte bane: Du får solgt et eller andet, tjent et eller andet. Men på den lidt længere bane, så går det ud over din egen ide, personlighed, stolthed o.s.v. Hvis forudsætningen er, at du skal kunne stå inde for det du laver, og hvis folk så begynder med "hold kæft, det er jo kompromis på kompromis bare for at tjene penge", så...
Jeg har da truffet masser af valg, hvor der egentlig er noget som har solgt godt til private, men som er røget, fordi jeg ikke syntes det var det jeg ville.

Kræver det ikke også kommerciel tænkning at skulle sælge til restauranter? Eller går det bare lettere at afsætte det, du personligt kan lide, til restauranter fremfor private?

Der er en vis forskel på, hvad restauranterne og private gerne vil have. F.eks. var Riesling populært i vel 7-8 år på restauranter, før private begyndte at drikke det igen. Den største forskel i forhold til private er det med at værdsætte noget som kan være meget let.
Ens smag påvirkes af det miljø, man smager sammen med. Og her har restauranterne da påvirket mig. Det er bare vigtigt, at det kommercielle kommer i andet led, så det handler om ikke at bøje af i forhold til moden.

Jeg går næsten ud fra, at du er eneforhandler af alle eller så godt som alle dine vine?

Så godt som. Der er 2-3 stykker vi deler med andre.

Hvordan finder du frem til nye producenter, som du finder interessante?

Der er ikke nogen fast måde. Det er jo nogle gange tilfældigheder.
Der er den målrettede måde, hvor jeg tit tager sammen med Jakob, min sælger for Fyn og Jylland, ned til en større vinsmagning med det formål at finde noget bestemt. Vi smager uafhængigt af hinanden og sammenligner så. Den målrettethed har der i høj grad været brug for, fordi mange producenter ikke har vin nok - det går heldigvis godt. Vi har haft mange nye producenter, hvor vi har haft lange perioder med udsolgt. Det kan du kun kompensere for ved at finde flere huse i samme stil.
Meget af det er tilfældigheder. Meget af det er netværk, f.eks. når producenter eller venner til producenter, som vi allerede handler med, anbefaler noget. Netværk tager lang tid at opbygge. Og det udvikler sig hele tiden. Det er også grunden til at der er stor forskel på sortimentet nu og for 6-7 år siden.

Et par af de vine, jeg har smagt herfra, har været tydeligt lavt svovlede. Hvordan forholder du dig til naturvins-trenden?

Jeg synes det er fedt, når der kommer flere genrer. Derfor har jeg jo også rigtig meget selv. Jeg vil godt have vin, der er lavt svovlet, vin som der er en eller form for udvikling i. Flaskevariation er jeg måske ikke så begejstret for. Men jeg vil gerne have, at en vin ikke er statisk; det synes jeg er rimelig kedeligt. Der må godt være forskel på at smage den nu og om et halvt år. Det skal ikke forstås som, at den behøver være så lavt svovlet, at den er død om et halvt år.
Jeg synes det er positivt, at der er kommet fokus på nogle andre ting. Det, jeg ikke synes er positivt, er tendensen til en bølge, der siger, at det her er den eneste rigtige måde at lave vin på, en opfattelse hvor, uanset hvilken vin man smager, så er reaktionen "den ville være endnu bedre, hvis den var lavet usvovlet. Nej, sådan fungerer det ikke. Jeg plejer at bruge clicheen "Jeg kan enormt godt lide usvovlet vin, hvis man ikke kan smage den er usvovlet." Det er jo for sjov, for selvfølgelig kan man næsten altid smage det, for der kommer den der lidt grønne syrlighed i det røde.
Hvis man ser hele den bølge, der er i øjeblikket, som en modbølge til den ensretning af vin, hvor det hele bare var mere og mere standardiseret, så synes jeg, at problemet er, at den samme standardisering er ved at opstå indenfor naturvin. Fordi bunker af dem smager ens, og uanset om de er godt eller dårligt lavet, så er der rigtig mange af dem, hvor du faktisk kan have svært ved at smage, hvilke druer der er brugt. Det eneste du kan smage er, at det er naturvin. Og så har jeg svært ved at se, hvad gevinsten er. Jeg synes det er fedt, at noget vin er saftigt og ukompliceret, men hvorfor er der frygten for det storladne? Når oprøret mod det prætentiøse ender i sådan en middelmådigheds-fascisme, hvor det handler om: jo mere simpelt, jo mindre godt terroir og alt sådan noget, jo bedre. Så er det et skridt frem og to tilbage.
Det kom til at lyde meget kritisk - det er nemmere at være kritisk overfor det man elsker - for når der kommer mest mulig mangfoldighed i vins udtryk, så synes jeg det er fedt, og derfor elsker jeg at drikke naturvin. Det er bare ikke uden forbehold.

Hvor mange af dine vine er naturvine?

Når vi er dernede, hvor det er ikke-svovlet eller tæt på, så snakker vi om 10% af sortimentet.

Hvor lang tid har Niche Vine eksisteret?

Siden '99.

Lever du af Niche Vine, eller har du andet job ved siden af?

Jeg lever af det, har gjort det lige fra starten i '99.

Hvad drev dig til at lave Niche Vine?

Det var ren hobby, der udviklede sig. Jeg arbejdede med vin som studiejob for sjov, og det kom til at fylde det hele. Jeg har læst statskundskab, men jeg har aldrig brugt det. Jeg stoppede efter 30 sider af mit speciale, så jeg har aldrig gjort det færdigt.
Jeg er meget ultimativ i forhold til de ting, jeg gerne vil lave, så hvis jeg skulle ofre min uddannelse, ville jeg have mulighed for at lave noget fuldstændigt, som jeg ville have det. Og så er jeg bedre til at arbejde alene. Jeg tror ikke jeg ville være egnet til at være ansat hos en anden vinhandler.

Hvordan har du fået opbygget din kundekreds? Jeg mindes aldrig at have set en reklame noget sted.

Nej, det har jeg ikke brugt og kommer sikkert heller ikke til det. Ideen har ligesom været, at det skulle være organisk vækst hele vejen igennem. Stille og roligt. Altså aldrig pres-sælge men få folk til at købe, i stedet for at vi skulle sælge. Derfor har det også taget lang tid, og det har også kostet mange penge, fordi det har kostet mange tab på restauranter, der lukkede for 10 år siden. Det tager lang tid at arbejde sig ind og få de rigtige kunder.

Du kører mestendels med faste priser, etstykspriser, og så har du ind imellem nogle tilbud. Hvilke tanker gør du dig om prispolitik? Jeg mener, det bliver stedse mere udbredt med 12- og 6 stykspriser.

Ja, det prøvede jeg faktisk lidt på et tidspunkt. Jeg syntes det var noget rod og besværligt. Hvis man har sådan en prispolitik, så er det fordi du har et målrettet fokus på privatkunder. Og det har jeg ikke.
Vi har nogle enkelte meget dyre producenter, men langt størstedelen af producenterne er jo ikke dyre. Og så bilder jeg mig ind, at vi handler med dem som - i hvert fald jeg synes - er de bedste, eller de sjoveste, så det er sjov vin, du får på hylderne, vin du ikke rigtig finder andre steder, og så mener jeg ikke prisen er afgørende. Derfor har jeg valgt, at så gider jeg ikke bruge tid på det. Vi tager det for det, vi tager for det. Og det er ikke grådigt. Vi handler med et bestemt niveau af vine eller en bestemt type af vine, ikke nødvendigvis dyre producenter, men vine og producenter, som generelt koster noget, fordi...altså, der findes jo bunker af billigere Barolo og bunker af billigere Bourgogne. Det er bare ikke det, der er det interessante. Så hvis man har valgt, at man vil have denne her type vin, så er det jo ikke afgørende om den koster 155 kr. eller 165 kr. Hvis jeg valgte at køre prispolitik ligesom de store privathandlere herhjemme, så ville det ikke blive 120 kr. - overhovedet ikke - så ville det blive 195 som førpris, og et eller andet andet som...
Selvfølgelig har jeg nogle tilbud ind imellem. Og det har vi, fordi vi har åbnet butikken på Vesterbro, og derfor er der også kommet rigtig mange, der synes det er sjovt og prøve noget vin, de ikke ellers ville prøve. Men det er jo de færreste der har råd til altid at give 150 kr. for en flaske vin. Vi har ikke særlig meget til under 80 kr., men så må vi også gøre et eller andet aktivt og presse prisen ned på nogle enkelte vine. Og det er også det eneste jeg har valgt at gøre for at tænke i pris. Ellers har det været: Nej, jeg synes vores avancer er rimelige, jeg synes de er i den beherskede ende. Men jeg synes ikke jeg skal ligge og konkurrere med supermarkeder og alt muligt andet.