Niche Vine indbød til en bred vinsmagning i april. Jeg (Preben) deltog. Der blev både serveret Champagne, hvid og rød Bourgogne, hvid og rød Rhône vin, spansk vin, Chianti Classico, Rosso di Montalcino og Brunello di Montalcino og vine fra Sicilien. De fleste af producenterne var selv til stede for at præsentere deres vine.
Fra venstre på billedet ses Marta Gaspari fra den sicilianske superproducent Donnafugata og Elisa Sesti fra Montalcino-producenten Sesti.
Der kunne smages vine fra J. Charpentier (Champagne), Domaine Christophe & Fils (Chablis), Domaine Huber-Verdereau (Volnay), Château de Montfaucon (Côtes du Rhône), Celler Espelt (Emporda - Costa Brava), Castello di Fonterutoli (Chianti Classico), Sesti (Montalcino) og Donnafugata (Sicilien).
Det var muligt at smage på 54 vine. Jeg smagte de 47. De 7
fravalgte var 4 Champagner og 3 røde Bourgogner.
Jeg er ikke den store Champagne-fan, og det blev jeg heller ikke i
denne omgang, så jeg vælger derfor at springe omtalen
af disse over.
De røde
Bourgogner forekom mig noget grove og rustikke i betrækket med rå tanniner. Nu
er ung, rød Bourgogne ikke den vintype, jeg har smagt mest på, så læseren skal nok tage
mine vurderinger af disse med et gran salt.
Og så til de sjove...
Der var gode ting mellem Domaine Christophe & Fils'
Chablis vine. Jeg nød Chablis 2005 (108 kr.), som var glimrende,
stringent og klassisk Chablis.
Også Chablis 1. Cru Montée de Tonnerre 2005 (149 kr.) var en god oplevelse, mere af det
hele end den almindelige Chablis med fin mineralitet.
Blandt de italienske hvidvine behagede Donnafugata's
billigste model, Anthilia 2006 (IGT Sicilia) (72 kr.) mig med sin velsmagende
aromatiskhed og pæne friskhed. Den er fremstillet af 50% Ansonica og 50% Catarratto.
Deres Chardonnay, La Fuga 2005 (DOC Contessa Entellina) (98 kr.), var glimrende men
udkonkurreres efter min smag af masser af andre Chardonnay-vine.
Chiaranda 2005 (DOC
Contessa Entellina) (190 kr.) lavet af Chardonnay og Ansonica var stort anlagt
med fedme men
havde i min mund for megen egesødme, som selvfølgelig kan tænkes at dampe
lidt af ved yderligere nogen lagring.
Jeg fornemmelde tydeligt entusiasmen og den ægte glæde ved
vin hos Rodolphe de Pins fra Château de Montfaucon,
som ligger lige vest for Châteauneuf-du-Pape.
Han åbnede med stor selvtillid sin Côtes du Rhône fra 1999 (105 kr.), 7 1/2 år
gammel, og vinen var stadig i fuld vigør.
Mere interessant fandt jeg dog hans topvin Baron Louis, også appellation
Côtes du Rhône, som jeg smagte i
årgangene 2004, 2003, 2000 og 1997. Han og jeg fandt hurtigt et fællesskab om
kærligheden til de unge vine; vi foretrak vist begge 2004'eren (110 kr.), som havde en
skøn frugt, lidt peber og fin blødhed.
Jeg går let henover den spanske producent Celler Espelt, hvis vine, jeg gennemgående fandt for solsøde, men der skal nok være et publikum til dem.
Så lad os gå til det - i min mund - rigtig spændende: Chianti Classico
producenten Fonterutoli har i årevis været blandt mine absolutte
favoritter, og
Donnafugata må siges at tilhøre den sicilianske elite. Disse
to herlige
producenter kendte jeg i forvejen.
Til stede var desuden en tredje italiensk producent Sesti fra
Montalcino, et relativt nyt bekendtskab.
Jeg fandt gennemgående Sesti's vine gode, om end de nok kom til at stå i skyggen af blive serveret sammen med de to ovennævnte superproducenter. Deres Brunello di Montalcino Riserva 2000 (415 kr.) var den af deres vine, som jeg fandt mest interessant. Efter hele fem års fadlagring var der kommet en stor, ædel og flot vin ud af det.
Sicilianske Donnafugata var den producent, der efter min mening præsenterede den mest overbevisende vifte af vine i forskellige genrer: Der var god hvidvin, dejlige rødvine fra daglig- til luksus-niveau og fin dessert-vin.
De hvide er omtalt på foregående side. Den billigste rødvin var en rigtig skøn oplevelse: Sedara 2005 (IGT Sicilia) (72 kr.), fremstillet af 100% Nero d'Avola. Ligeud af landevejen med skøn frugt. Ikke en vin som man skal sidde og tænke for dybt over, men til gengæld en vin, der kalder på smilet og den umiddelbare glæde ved at drikke vin. Den lægger op til hyppig dagligbrug.
Tancredi 2004 (DOC Contessa Entellina) (155 kr.), fremstillet af 70% Nero d'Avola og 30% Cabernet Sauvignon lagret på fransk eg, var også god, men klart i mere international stil, en vin der ville trætte mig personligt, men som vil egne sig glimrende til de af gæsterne, der ikke har vænnet sig til den "autentiske" italienske stil.
Endelig deres toprødvin, Mille e una notte (DOC Contessa Entellina), som jeg smagte i årgang 2004 (335 kr.). Fremstillet af 90% Nero d'Avola + 10% andre lokale druesorter. Overvejende lagret i nye franske barriques. En meget flot vin med meget stor struktur.
Dessertvinen Ben Ryé 2005 (DOC Passito di Pantelleria) (180 kr.) for 1/2 flaske havde en smag i retning af syltede ferskner, masser af sødme, men også en afbalancerende friskhed. Dejlig vin.
En af vores favoritter gennem mange år, Chianti Classico producenten Fonterutoli, tog endnu en gang et solidt stik hjem. Deres Chianti Classico (135 kr.) var som sædvanligt rigtig god og velstruktureret, her i årgang 2005, mens top Chianti'en Castello di Fonterutoli 2004 (265 kr.) var fantastisk. Det er svært at finde bedre i sin genre. Den har det hele. Smuk vin!
Fonterutoli's Siepi 2004 (525 kr.), lavet af 50% Sangiovese og 50% Merlot, er også flot. Klart mere international, men som så ofte før foretrækker jeg vin lavet på de lokale druesorter frem for de vine, der har fået et ordentligt skud Cabernet eller Merlot.
Jeg har samme forhold til producentens top-Maremma-produkt, Tenuta Belguardo 2004 (299 kr.), som er lavet af 90% Cabernet Franc og 10% Cabernet Sauvignon. Flot, bevars, men hvorfor bruge franske druer, når de italienske druer på italiensk jord typisk smager en hel del bedre? - Nå, det er jo smag og behag.
Sådan en smagning, hvor der medvirker producenter fra flere
lande, giver selvfølgelig også "vinbønderne" lejlighed til at udveksle
erfaringer.
Her ses (til
venstre) signor Giuseppe Sesti fra Montalcino i Italien og Rodolphe de Pins fra
den sydlige Rhônedal i Frankrig.
Franskmanden har Brunello i glasset.
April 2007
