Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Superflot vin, der i høj grad vokser med luftning.
Vinen giver ikke megen duft fra sig de første 20 minutter efter åbning, hvor den heller ikke smager af så meget. Men den vågner langsomt op til dåd og er faktisk bedst på tredjedagen.
Vinen er relativt stilfærdig i sit udtryk, stilfuld og elegant. Niveauet af friskhed og tørhed er lige i øjet. Især dag 1 fornemmess en stenet mineralitet.
De efterfølgende dage udviser vinen enorm harmoni og krystalklar renhed i udtrykket. Som nævnt er vinen tør og frisk, men der er også (dag 3) let antydning af en sødme i smagen (ikke sukker) med noter af blomsterpollen. Finalen er flot og blid citrus.
Flydende krystal. Højvinøs, subtil og smuk vin.
Glas: Zalto universal.