Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vigna Erta har i de tre årgange, vi har smagt, leveret stabilt høj kvalitet. Stilen i denne 2004'er synes at være noget anderledes (men altså på samme høje niveau), mere frugtdrevet og mindre fadpræget.
Vinen, der er meget mørk og tæt i farven, er duft- og smagsmæssigt i den mørke bær-genre, enkel, vinøs, ren, frisk og læskende, samtidigt med at man tydeligt mærker god kraft og ganske høj stoflighed. Fadpræget er diskret og har dels givet en passende afrunding, dels er der et fint strøg af garvesyre. En anelse og smagfuld anelse af chokolade dukker op på et tidspunkt.
Vinen, der på alle måder er velafbalanceret, er ganske pågående i munden, en rigtig mundrenser.
Lækker vin med mange anvendelsesmuligheder.