Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Personlig vin, som efter min (Preben der anmelder tysk Riesling alene) smag først viser sig fra sin rigtig gode side efter flere dages luftning.
Indledningsvis temmelig speciel duft med bl.a. popkorn og kød. Også smagen er lidt speciel.
Det lidt specielle udtryk, som jeg ikke finder særlig kønt, holder sig også dagen efter åbning. Først på fjerdedagen vender det, og det specielle fremstår som høj grad af personlighed på den gode måde. Og tre stjerner bliver til fire.
På dette tidspunkt er mundfornemmelse og syre blide, og velsmagen, der har god frugt, rummer et fint lille strejf af sødme.
Glas: Zalto universal.