Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Meget personlig og karakterfuld vin. Preben synes den er både dejlig og spændende og til fire stjerner, mens Helle ikke er begejstret og holder sig på tre stjerner. Vi foretrækker vinen frem for samme vin i årgang 2012, som ingen af os var glade for.
Vinen er fremstillet af 60% Corvinone, 30% Corvina, 5% Rondinella og 5% Croatina tørret i ca. 2 måneder og lagret i barriques i ca. 24 måneder.
Vinen er tæt og mørk at se til. Duften er krydret som af fyrreskov og samtidig frisk. I munden er vinen tæt på at have Amarone-karakter med sin fylde og koncentration og den karakteristiske smag af tørrede druer. Smagen er kompleks med en medicinsk og ganske speciel smag i forgrunden, der er tranebærsødme, mokka og smør fra fad, peber, eucalyptus og lidt bitterhed i finalen. God friskhed.
Glas: Zalto bourgogne.