Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vi er meget glade for de røde Loire vine fremstillet af Cabernet Franc - men faktisk overvejende for de billigere udgaver med vægten på frugt. Blandt de dyrere vine har vi ikke rigtig fundet noget, der begejstrer os. Heller ikke nærværende vin.
Vinen, der er biodynamisk, byder ganske enkelt ikke på hverken velduft eller -smag, ingen nydelsesværdi. Høj syre og med bitterhed i finalen.
Vinen er ikke købt i Danmark (vi handler ikke hos vinens danske forhandler) men i en parisisk filial af den franske vinforhandlerkæde Nicolas, hvor vi har givet 17,40 € (ca. 132 kr.) for den.
Glas: Zalto bordeaux.