

Hunter Laing er et seriøst blender- og aftapningsfirma. De står bag opførelsen af Ardnahoe-destilleriet på Islay.
De oplyser ikke, hvilket destilleri dråberne i Scarabus kommer fra. Caol Ila nævnes af flere som det sandsynlige.
I den første tid af flaskens "levetid" fremstår whiskyen en smule rå og så koncentreret, at man kan fristes til at tynde den med vand. Med tid bløder whiskyen markant op og bliver så tæt på letdrikkelig, som whisky med denne alkoholstyrke kan blive.
Klassisk Islay-stil med fin og velafbalanceret røg, meget lækker.
Afslutningsvis udviklede whiskyen sig trods styrken til kandidat til den mest umiddelbart letdrikkelige og fornøjelige røgede whisky i konkurrence med Meikle Tour, The Original, som måske vil vinde, fordi den er mindre drøj. Vil man have Islay-stil, mere drøjhed og styrke, vinder Scarabus. Man skal dog være tilvænnet høj alkoholprocent for at opleve det sådan.