

Meikle Toìr er navnet på en serie 5 års røgede whiskyer fra Glenallachie destilleriet lagret på forskellige fadtyper. The Original er lagret på bourbon-fade, jomfru egetræsfade og rye whisky fade. Ikke tilsat farve, ikke chill-filtreret.
I den første tid efter åbning af flasken er røgen meget kraftig og dominerer alt andet. Med tiden bliver udtrykket mere forfinet og balanceret, og røgen bliver mere diskret og smagfuld. Perfekt tørheds-/sødmegrad.
Whiskyen er hverken avanceret eller kompleks men bare lige ud ad landevejen. Rigtig dejlig.