Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Rigtig dejlig, vaskeægte Primitivo vin. Mørk, varmtkrydret smag i den let sveskede genre, fin koncentration og solen er umiskendeligt til stede. Der er ingen antydning af brændthed eller sveskegrød, som er risikoen i denne vintype. Tværtimod er solmodenheden balanceret med en pæn stramhed, et fint syreniveau, og en diskret og fint integreret garvesyre giver et venligt bid og en fin struktur.
Vinen er i det hele taget harmonisk, varmt velsmagende og særdeles vellavet. Dejlig for sig selv (når den har fået lidt luft) og en overordentlig glimrende madledsager.
De 14 % alkohol bæres fornemt og helt ubesværet.