Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Den glathed og mangel på friskhed, som vi oplevede tendens til i samme producents Mâcon-Chânes (se anmeldelse her), er mere udtalt i Saint-Véran'en her.
Ellers er vinen harmonisk og nogenlunde tilfredsstillende, lidt neutral i smagen.
Da vi havde spist og tømte det sidste glas, forekom vinen mere frisk. Om det skyldes påvirkningen fra maden eller luftningen, kan vi ikke afgøre. Men da Saint-Véran godt kan lide lidt alder, er det muligt, at vinen vil blive bedre ved endnu en smule lagring.