Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Lad os undtagelsesvis starte med prisen: Vi har købt vinen på tilbud til 80 kr., og da tilbudet løber måneden ud, er det tænkeligt at der aldrig mere bliver brug for normalprisen, som i meget høj grad ser ud til at være sat så højt af markedsføringsgrunde, hvor man så kan reklamere med en besparelse på 80%. Men dels har vi set vinen (godt nok i årgang 2006) til 5,83 € (44 kr.) i en fransk netbutik, dels er det, efter at vi har smagt vinen, for os uden for enhver tvivl, at den pris der passer med det der kommer i glasset kan rime med ca. 80 kr. efter danske forhold. Men aldrig nogensinde noget der ligner hverken 395, 295 eller 195 kr.
Og så til selve vinen: Duften er lidt svag. Smag med pæn og mild sydfransk frugt med et strejf peber. Behagelig.
Vinen er i forhold til den geografiske oprindelse relativt let, også hvad alkohol angår (13%).
Helle kan godt lide vinen og hæfter sig ved en vis elegance, som bringer hende op fire stjerner. Jeg synes vinen er pæn, nydelig, fredsommelig, men også ret uinteressant, så tre stjerner fra mig.
Bemærk: Vinen er givetvis svær at få fat i grundet hurtigt salg, så vi anbefaler at du ringer til din lokale forretning i før du bevæger dig derhen.