Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Et af de gode inspirationer vi har med fra Sydfrankrig er at tage et glas rosé til frokost - når det danske sommervejr ellers ligner det sydfranske. Dernede plejer det at være en lille karaffel med husets rosé på den udvalgte restaurant. Når det går godt, sidder vi med en køleskabskold, uprætentiøs og enkel vin med spinkel og appetitvækkende frugtighed, en let vin, der ikke gør en bims i bolden der midt på dagen, men højst gør sindet mere modtageligt overfor oplevelsen af at livet i det øjeblik smiler til en.
Vinen her gør ganske god fyldest til den nævnte form for brug. Den er ren, enkel og mild. Den er ret neutralt smagende; lidt mere frugt havde ikke været af vejen.