I de første 4 1/2 år vi anmeldte vin på vores vinsider, blev det vel i alt til 2-3 anmeldte rosévine, så vi har for det meste delt den her i landet udbredte opfattelse, at rosévin er småkedelig. I hvert fald har vi haft svært ved at finde anvendelse for den ofte ret neutralt smagende vin. Men...
Når vi rejser i Sydfrankrig er rosévin en uomgængelige ledsager til en let frokost (i hvert fald for Preben, Helle foretrækker oftest vand på det tidspunkt). Helst restaurantens helt almindelige husets vin serveret i en lille kande eller karaffel: Hvis den er god, er den ung, frisk, velsmagende, enkel, uprætentiøs og fornøjelig.
Sommeren 2005, som vi mod sædvane tilbragte hjemme, fik os til at importere vanen fra Sydfrankrig med et glas rosé til frokost. Og det må siges, at til en fransk inspireret salat el. lign. passer rosé bedre end alt muligt andet avanceret. Den er også rar at drikke uden mad bare for fornøjelsens skyld, som "tørstslukker". Den ukomplicerede, enkelt smagende, kolde rosé passer perfekt til den lethed og uhøjtidelig som sommeren lægger op til.
De rosévine vi her taler om findes i det mere ydmyge prisleje, 35-60 kr. Der findes også dyrere rosévine, men dem har vi kun i begrænset omfang prøvet kræfter med.
Sådan mere fagligt: Rosévin fremstilles af blå druer ("rødvinsdruer"), hvor mosten får en kortvarig kontakt med drueskindet, som er det der giver både rosé- og rødvin farve.
Når det drejer sig om rosévin, er det overvejende Italien og Frankrig vi holder os til. Alkoholprocenten er vigtig, i og med at rosé for os handler om let sommerbrug midt på dagen; der er ikke noget ved at sidde og blive tung og dvask på det tidspunkt, og sol og høj alkoholprocent er heller ikke et godt makkerpar, synes vi. 12 % alkohol passer nok bedst her (i syden er alkoholprocenten sikkert ofte endnu lavere i "husets vin").
