Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
På et tidspunkt da jeg (Preben der anmelder alene) sad i solen med et glas af denne vin greb jeg mig selv i overhovedet ikke at tænke over hvad det var jeg sad og drak. Og det er måske netop en glimrende indfaldsvinkel til vinen: Man behøver ikke at sidde og tænke for meget og da slet ikke analysere, hvad det er man drikker her. Man skal bare nyde solen og tage sig en slurk mere. Så er vinen i sit rette element.
Første dag oplevede jeg vinen lidt duftsvag og også lidt neutral i smagen. Frisk og enkel med en ganske let sødme, som etikettens feinherb jo også fortæller.
Vinen holder sig fint på køl i flere dage. Og det forekom mig, at den efterhånden fik mere duft og smag, stadig i den enkle afdeling med lidt ananas og lidt gule bolcher. Men igen: Tænk ikke for meget over det - nyd livet og solen (når den er der) og vinen.