Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Bemærk: Denne vin findes med samme navn og producent i to tydeligt forskellige udgaver med to forskellige etiketter. Den herunder vurderede har en pompøs mørk etiket med guld, mens den anden udgave har en rød etiket. (Anmeldelse af den med rød etiket kan ses her.)
Lidt svær at blive klog på. Vinen har en glimrende bærduft og -smag og pæn struktur for sin klasse, fin tyngde og koncentration. Men den forekommer at være ikke helt ren. De sidste mundfulde, som var de bedste, antydede større klarhed, så måske vinen blot er i en lidt "vanskelig fase". Det kan vi først afgøre, når vi smager den næste flaske.
Vinen er pt blot OK og skuffer i forhold til den meget fine årgang 1999. hvor der var fuld valuta for pengene.
Vi lader tvivlen komme vinen til gode og ender dermed på tre små stjerner.
Vi anmelder selvfølgelig igen, hvis næste flaske skulle opføre sig anderledes.