Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Harmløs dagligvin, som også de vinnydere, der kan forskrækkes over italiensk vin, vil kunne goutere.
Vinen lægger ud med at fremstå noget saftevandsagtig, hindbærsaft. Med luftning bliver vinen mere vinøs, og der viser sig også en anelse venlig garvesyre.
Let tilgængelig, ren og anvendelig, men er man for alvor til italiensk vin, er der ikke noget at komme efter.
Vi købte vinen for to uger siden på tilbud til 39,95; her var normalprisen angivet til 59,95. I skrivende stund er den på tilbud til 2 for 100 med en angivet normalpris på 69,95. Så her forekommer det os, at vi er stødt ind i et af de kedelig eksempler på for højt prissatte vine, hvor tilbudsprisen er udtryk for vinens reelle værdi, som vi oplever ligger på ca. 45 kr. Vores gæt er derfor, at vinen mere eller mindre altid vil være på tilbud. Et andet gæt er, at den kunne dukke op i Netto på et tidspunkt til ca. 40-45 kr.