Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Reklamer for Rosso di Montalcino omtaler ofte vinen som en mini-Brunello, hvilket yderst sjældent er tilfældet. For det meste er der tale om en enklere og frugtbetonet vin. Men nærværende vin udtrykker sig faktisk på mini-Brunello-manér, hvor vinens samspil med længere fadlagring - 18 måneder på store fade - er tydelig.
Vinen er meget lækker med ganske seriøs struktur, sødmefuld med fin balance mellem vin og fad. Kirsebærstens-bitterhed i eftersmagen. Dejlig både uden og sammen med mad.
Fire solide stjerner. Den efter vores smag lidt for høje sødme og lidt for kraftigere bitterhed gør, at vi ikke når de fem stjerner.
Glas: Zalto bordeaux.