Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Smuk og meget Rieslingsk duft, moden frugt med let tropepræg. Smag i samme stil, hvor en stenet mineralitet er fremtrædende især første dag. En smule restsødme og et for Riesling lidt svagt syreniveau. Sødmeniveauet opleves som værende tæt på feinherb.
Vinen smager rigtig godt. Men der mangler et eller andet i mundfornemmelsen, hvor vinen fremstår på samme tid slank og lidt glat. Som om der er et udefinerbart hul, hvor der skulle være noget, eller som en manglende spændstighed.
Vinen er smagt og anmeldt af Preben alene.
Glas: Zalto universal.