Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Chok, chok, chok! - Vi har et meget (positivt) personligt forhold til Allegrini's Amarone (som det ses af vores beskrivelse af Amarone-typen). Det var i sin tid Allegrini's 1988'er der med én mundfuld forførte os til den Amarone-betagelse, som vi har haft siden. Allegrini'en har fungeret som referenceramme for hvor god en Amarone kunne være.

Vi har haft de store oplevelser med årgang 1988 og 1990 - har faktisk stadig 90'ere liggende, hvorfor vi ikke har smagt adskillige af de mellemliggende årgange. Og så kommer denne 1998'er og forstyrrer det perfekte billede!

1998'eren tyder på et markant stilskift fra Allegrini's side, et stilskift som er velkendt i Italien i disse år: Vinen skal være "moderne", dvs tilgængelig for den type brede publikum, der falder bagover ved mødet med blød frugt, der ikke nærmere kan stedfæstes, og så et solidt indslag af barrique-lagring. I første omgang tænker vi: Nej, det kan ikke passe, men vinen smager faktisk af barrique, og kunne nogenlunde ligeså godt være produceret i Apulien. Hvor er det geografiske og Amaron'ske særpræg blevet af??

Når det så er sagt, så er der tale om et flot glas internationalt moderniseret og supervellavet vin. Stor harmoni, koncentration og den forventelige alkohol på 15 %.

Men det er dybt forstemmende, at vi har mistet vores favorit-Amarone.