Med sin høje og nærmest sukrede sødme og sin svage struktur er denne vin den mest ikke-vintage-agtige vintage portvin jeg har smagt.
Jeg (Preben) tog det første glas i december 2023. Her var vinen meget bærpræget - ikke umiddelbart et vintage-karakteristikum. Og den havde allerede der struktur højst som en Late Bottled Vintage.
Den er, som det kan ses af forhandlerlisten, vidt distribueret og sælges til meget varierende priser. Jeg har givet 249 kr. for den på tilbud, og selv den pris er langt fra at være et rimeligt køb.
Glas: Zalto universal.