Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Lad os lige indledningsvis slå fast, at vi normalt ikke beskæftiger os med denne type portvin. Jo tawny port, men så skal vi op i mindst 10 års tawny eller årgangs-tawny, de såkaldte Colheita vine. Men nu fik vi denne her som gave, og så bliver den selvfølgelig også anmeldt.
Vinen er lys rød og har ikke den "rigtige" brunlige tawny-farve.
Smagen er ren med rosin og lidt lakrids. Efter ugers åbning kommer der også mandel og marcipan til. Velsmagende, blid, usprittet og med pæn friskhed.
Så vi ender på fire stjerner, hvilket selvfølgelig skal ses i forhold til, hvad man kan forvente af typen.
Vores personlige smag foreskriver, at vi råder til at ofre lidt mere og så få en vin med de kvaliteter, man normalt forbinder med en tawny. 10 års tawny og Colheita er som nævnt gode bud.