Malten er røget til 40 ppm. Whiskyen lagres først 7 år på amerikanske ex-whiskey fade. Herefter udtages 25% af whiskyen, som lagrer et år på franske vinfade fra Pessac-Léognan, mens resten lagrer videre i ex-whiskey-fadene.
Flot og stilfuld whisky, ikke uden elegance. På trods af at den er kraftigt røget, udtrykker røgen sig relativt diskret og meget veldoseret.
Jeg (Preben der er alene om at nyde spiritus) vurderer whiskyen til lige mellem 4 og 5 stjerner, som jeg her vælger at runde ned til fire, fordi min oplevelse er, at whiskyen ikke er helt på niveau med destilleriets klart femstjernede Port Charlotte 10 års (der ovenikøbet er billigere) og en tredje Port Charlotte, som der senere kommer en anmeldelse af (hvis den stadig forhandles, når flasken er tom).