

PMC står for Pomerol cask. Den anden halvdel af whiskyens lagringstid er foregået i Pomerol-fade.
Fremragende whisky fra Bruichladdich's Cask Exploration Series, som har mere af det hele inkl. alkohol end standard Port Charlotte 10 års.
Cremet, fyldig og koncentreret med blød røg. Tydelige tanniner. Krydret og med en floral, let-parfumeret komponent. Stor alkoholkraft. Et par gange oplevedes den som med lidt rigelig sødme, men der er også nogen bitterhed i finalen.
Fra samme serie foretrækker jeg (Preben) SC: 01, som jeg også har scoret lidt højere. PMC'en har i gennemsnit fået 4,66 (ud af 5) med udsving mellem 4,35 og 5.
Den høje klasse retfærdiggør prisen.
Anmeldt af Preben alene.