3 stjerner1 stjerner Helle5 stjerner PrebenRødvin

Poignée de Raisins, Côtes du Rhône, Domaine Gramenon, 2011, 14,5% (Rhône, Frankrig)

Kvalitet-pris: OK
125,00 hos Pétillant
Etiket

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vi er i meget sjælden grad ekstremt uenige om denne vin: Én stjerne fra Helle, fem fra mig (Preben). Det giver det totalt intetsigende kompromis 3 stjerner, så læs videre for detaljerne.

Vinen, som kan henregnes til den ikke officielt definerede naturvins-genre, udtrykker sig vitterlig meget anderledes end "man" er vant til: Mundfornemmelsen er blidt levende og meget saftig, renheden er evident og markant.

Men når vi når til oplevelse af duft og smag, så skilles vores veje: Helle væmmes, synes simpelhen at vinen smager forfærdeligt. Mens jeg - efter vinen har fået en del luft - begejstres.

Der er næppe nogen tvivl om, at det, som byder Helle imod, er et tydeligt præg af spontangæring, som også jeg har det svært med lige efter åbning af vinen; den indledende næse er uskøn: surt brøndvand med en svag fornemmelse af druemost nedenunder. Senere en mere vinøs duft, kraftigt præget af spontangæring, stadig ikke kønt. Der skal luft til, før vinen begynder at dufte civiliseret, og så kommer der også fine og rene toner af bl. a. hindbær.

Parallelt hertil er der ikke megen smag til at begynde med, men dog nok til at Helle står helt af. I munden kommer der udover lakrids senere også blomster og bær. Jeg finder skønheden heri, oplever, at vinen her "finder sig selv" efter en noget knudret indledning. Helle fastholder sit indtryk.

Vinen er tydeligvis lavt svovlet (20 mg pr. liter og udelukkende ved flaskningen) men helt uden de bivirkninger og fejl, det kan medføre i form af bl. a. oxidation og eddikesmag.

Jeg ender med at finde vinen eventyrlig og øjenåbnende, og personligt kunne jeg godt blive forfalden til denne her type saft.
Når det er muligt at lave naturvin, der udtrykker sig sådan, kan jeg se dens berettigelse, og jeg forestiller mig, at denne tilgang til vinproduktion på længere sigt vil få indflydelse på konventionelle vine i form af større naturlighed og renhed.

Vinen er fremstillet af Grenache og Cinsault, ikke fadlagret.

Vurdering af kvalitet-pris-forhold er Prebens alene.

Juli 2013
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.