Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vinen er lavet af Toscanas store drue Sangiovese og de franske druer Cabernet og Merlot. Producenten er fra Montalcino.
Den smager umiskendeligt toscansk på den bedste måde og har fået tilført en international stil via de franske druer. Stor og åben velduft og -smag, karakterfuld. Den rammer med sin internationale stil godt i bredden, samtidig med at den er loyal overfor sit ophav. De 18 måneders barriquelagring har tilført vinen klasse og stil, og fadlagringen er helt integreret, så der nu ikke er nogen decideret fadsmag.
Den giver også godt fra sig set i forhold til prisen; det er ikke ganske let at finde toscansk vin, der tilfredsstiller så fint som denne i det prisleje.
1997 var en af de rigtig store årgange i Toscana. Og med syv år på bagen fremstår vinen stadig helt uden aldringstegn. Den er tværtimod særdeles harmonisk og drikkevenlig netop nu. En virkelig dejlig oplevelse.