Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Mørk og ganske kraftfuld vin, der hælder til den vel varme side.
Ganske dyb og mørk duft. Indledningsvis ganske mørk, maskulin og tør med en alkoholisk sødmefuldhed i eftersmagen. Velintegrerede tanniner, der skiftevis er ganske markerede og næsten dækkede af den store solmodne fylde, der dukker op med luftning, hvor vinen bliver blødere, sødere og varmere i udtrykket.
De 14% alkohol, der er på grænsen af hvad vinen kan bære, farver helhedsindtrykket.
Der er to stjerner fra Helle, der ikke rigtig bryder sig om vinen (givetvis grundet årgangens udtryk). Også jeg foretrækker Pian del Conte, når den er køligere i udtrykket, men jeg synes stadig det er et rigtig godt glas vin, så fire stjerner fra mig.
Det Sorbaiano-sæt, som vinen er en del af, består foruden to flasker af den her anmeldte vin af to flasker af samme vin i årgang 2008 samt en flaske Rosso delle Miniere, Montescudiao i hver af årgangene 2004 og 2006. Samlet værdi ca. 811,00.