Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Lækker, indbydende og nærmest forførende duft med jordbær og senere roser.
Smagen er i samme stil med lidt sødme, præsente men civiliserede og velafbalancerede tanniner. Meget indsmigrende og lækker, samtidig med at den naturlige strenghed, som kendetegner druesorten, er intakt.
Ikke en stor vin, men den er dejlig at drikke og har områdets og druens typicitet.
Nubiola viser sig endnu en gang som spidskandidat til Danmarks bedste Nebbiolo-køb, når den jævnligt er på tilbud til 99,95.
Vinen er smagt og anmeldt af Preben alene.
Glas: Zalto bourgogne.