Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Lækker og ganske fyldig Barbaresco.
Indbydende duft med bl.a. lakrids. Vinen er ganske koncentreret. Velsmagen indeholder bl.a. et floralt element ala roser og et strejf af sødme.
Vinen er klassisk med seriøs struktur med de karakteristiske Nebbiolo-tanniner, og den har på samme tid noget jovialt over sig - i den grad det er muligt at tale om jovialitet i forbindelse med en Barbaresco. Den er stram men på en venlig og fremkommelig måde.
Vinen ulmer, svinger mellem det fyldige, bløde og lidt søde udtryk og det mere tanniske og klassiske.
Når vinen ind imellem er på tilbud til 99,95, er den formentlig Danmarks i særklasse bedste køb af seriøs Nebbiolo-vin.
Glas: Zalto bordeaux.