Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Lidt trist og tør vin, som dog vinder noget ved store mængder luft.
Duften er sparsom; der er en anelse skovbund og læder. Smagen er tør og enkel med nogen lakrids og et ikke så kønt bittert indslag især i eftersmagen, sikkert stammende fra garvesyren.
Der er tydelig garvesyre-struktur og pæn syre.
Trods de 14,5% alkohol fremstår vinen overvejende noget mager. 3 timers luft forbedrer den ikke.
18 timer efter åbning er vinen blevet en smule bedre og udtrykker sig her mere harmonisk. Stilen er stadig ganske tør og alvorlig, men bitterheden er dæmpet. Så noget kunne tyde på, at tiden i nogen grad kan arbejde for vinen.
Grundet udviklingen kryber jeg (Preben der anmelder vinen alene) lige netop op på tre stjerner.