Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Ganske koncentreret og intens Sangiovese-vin med "oversøisk" touch. Lagret i stål.
Lækker og vinøs stil med mørke bær. Meget fyldig og ganske mættende i næsten "australsk" stil med et sødt efterhæng, der ifølge vores smag er lige på grænsen til at tippe over. Velour-agtige tanniner, der trods blødheden danner en solid rygrad.
Af de mange vine vi efterhånden har smagt fra superønologen Carlo Ferini's hånd, er denne vist den første med nul fadlagring. Trods det (nu kun næsten) obligatoriske Ferrini-fadpræg, er Ferrini's smagsprofil klart til stede. Et gæt kunne være, at han har fundet sin favoritgær, som han bruger mange steder.
Fire stjerner fra Preben, der værdsætter vinens velsmag, høje grad af vellavethed og harmoni på egne betingelser, men hvor det at vinen er vanskelig at genkende som Sangiovese - eller Italien for den sags skyld - er på grænsen til at koste en stjerne. To stjerner fra Helle, der generes af den "australske" stil og koncentration.
Glas: Zalto universal.