Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Fyldig vin med moden frugt godt balanceret af pæn friskhed og fin mineralitet.
Duften er dag 1 moden og fyldig med cremet ananas plus en god salt tone.
I munden udviser vinen en for typen stor krop og fylde, samtidig med en sprød livlighed, god tørhed og et flot, gruset mineralsk attack, der hænger længe i munden og giver en flot finale. Virkelig lækker.
Dag 2 er ananas-frugten tiltaget i modenhed. Også kropsfylden fornemmes som øget i næsten Chardonnay-agtigt retning. Det sker til en vis grad på bekostning af mineralitet og friskhed. Jeg (Preben, der anmelder vinen alene) foretrækker vinens førstedags-udtryk.
Den fyldige krop, som givetvis bl.a. stammer fra den for typen relativt høje alkoholprocent, gør at vinen især er velegnet til ledsagelse af mad med lidt fedme og fylde.