Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Denne vin har tidligere været en af mine (Preben) favoritter indenfor genren. Men det forekommer mig, at vinen i ganske høj grad har ændret stil. Tidligere (sidst oplevet i den fremragende årgang 2003) havde den behersket sødme og en skønt strejf af garvesyre. Den smagte 2007'er var markant sødere og forekom glat og meget struktur-fattig, pjanket stil, vil jeg kalde det.
Heller ikke smagen behager i samme grad som tidligere. Der er bl.a. vanilje og kærnemælk, og vinen forekommer mig lidt vammel.
Vurderingen af kvalitet-pris-forhold forholder sig til prisen hos Theis Vine.