Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Virkelig dejlig Barbera, der har den bedste tid foran sig.
Vinen lægger duftmæssigt ud med karamel og vin i nævnte rækkefølge. Karamellen dæmpes heldigvis klædeligt ved luftning.
Smagen er enormt lækker og relativt enkel på den gode måde, kirsebær med gode kernebittertoner, god syre og friskhed. Skøn finale med god længde. Ikke uden elegance.
Vinen river aktuelt en smule, er en anelse kras, og den virker også endnu en smule uforløst, så vores bud er, at den vil vokse og finde sig selv ved yderligere nogen lagring, hvilket passer meget godt med, at vi har haft de bedste oplevelser med tidligere årgange af vinen i 5-6 års alderen.
Glas: Zalto bordeaux.