Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Flot vin - om end ikke flottere end flere andre vine fra samme producent, vine som kan købes til en markant lavere pris.
Vidunderlig duft af passende middelstyrke. Klassisk tysk Riesling-frugt med lidt tropenoter og diskret fadvanilje. Blød syre og lille sødme. Meget harmonisk. Pæn længde og god mineralitet i finalen.
Det meste af tiden havde vinen noget perfekt over sig, uden at det fremkaldte den ultimative begejstring, som vi grundet vinens pris havde håbet på. Vinen blev bedre i den tid det tog os at tømme flasken, og det sidste glas gav antydninger af, at den kunne være på vej mod de fem stjerner. Det er derfor muligt, at den kunne have haft gavn af en dekantering eller dobbeltdekantering, eller at den ville have haft gavn af yderligere nogen lagring.
Glas: Zalto bordeaux.