Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
En stjerne fra Helle, to stjerner fra mig.
Duft og smag er tæt på de unge sydfranske dessertvine fra fx Maury: tørret frugt som rosiner, desuden blomme og lidt tobak. Den type dessertvin bryder Helle sig ikke om, og helt galt går det når en rødvin smager sådan. Jeg er vild med typen men finder det overdrevet og malplaceret, at en rødvin er så tæt på. 14,5% alkohol begynder også at nærme sig. Lysten til at tilsætte syre og evt. en sjat vand ligger lige for.
Når vi ser bort fra smagen - og syresvagheden - så har vinen nogen god, blid og harmonisk struktur.
Vinen er indkøbt på baggrund af storrosende omtale og udnævnelse til ugens vin af Erik Skovenborg i Søndagsavisen. Smag og behag kan således være meget forskellig.