Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Virkelig dejlig Lirac fremstillet af 50% Grenache og 50% Syrah lagret på ståltank. Økologisk.
Dejlig duft af skovbær med nogen sødme. Skovbærene går igen i smagen, hvor der er god lakridssødme i finalen. God struktur med gode tanniner, der skiftevis fremstår velintegrerede og lidt vel meget i forgrunden. Tanninerne bidrager også med tørhed. Moderat friskhed. Ingen alkoholtunghed trods de 14,5%.
Lækker og vellykket, og de bedste øjebklikke berører de fem stjerner. Kunne vinen ved lidt lagring og med tanniner, der finder deres plads opnå fem stjerner?
Den smagte vin er muligvis af en anden aftapning end den i Danmark forhandlede, idet vores eksemplar var en prøveflaske fra Frankrig.
Glas: Zalto bordeaux.