Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Harmonisk og lækker vin med et pt lidt overbetonet fadpræg.
En del fadsødme, karamel, i duft og smag. Vinen forekommer dog at være så fint balanceret, at vi er overbevist om, at fadtonerne integreres efter nogen lagring.
Vinen er i den elegante, bløde genre med milde bær. Den glider umiddelbart let og noget modstandsfrit ned, men vi fornemmer alligevel en harmonisk og seriøs struktur med blød syrefriskhed, og garvesyren mærkes lidt på tænderne uden at den ellers bider i munden. Så der forekommer at være, hvad der skal være for at sandsynliggøre en fin udvikling over nogle år.
Hvis man er i nærheden af Châteauneuf-du-Pape (Mont-Redon er Châteauneuf-producent) kan vinen med stor fordel købes hos producenten til 9,15 € (69 kr.)
Bemærk: Den smagte flaske er indkøbt hos producenten. Da vi ikke kender dennes aftapningspolitik eller den danske forhandlers opbevaringsforhold, kan vi ikke garantere, at en flaske indkøbt i Danmark er helt identisk med den smagte.