Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Det er ikke hver dag, vi kommer forbi to utilfredsstillende vine, som ved sammenblanding bliver værd at drikke. Men det skete her med to Loire-vine på Cabernet Franc. Den første var nærværende Anjou Villages, som var mørk og med meget tør frugt. Her var intet af den charme som Cabernet Franc typisk udviser i Loiredalen.
Den gad vi ikke drikke, så vi valgte at knappe en Loire-Cabernet-Franc-vin nr. 2 op, en vin med overdreven og sødmefuld frugt - læs anmeldelsen af den vin her. Blandet i forholdet 1:2 kreerede vi en vin, der kunne have fået tre stjerner.
Glas: Zalto universal.