Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Glimrende riserva, der dog først viser sine kvaliteter efter nogen tids luftning.
Duften er relativt lys med let floralitet og nogen elegance. I munden er vinen umiddelbart efter åbning tør; vi får indtryk af begyndende og aldersbetinget udtørring, hvilket senere viser sig ikke at være tilfældet. I det første stadie forsyner de på dette tidspunkt lidt bitre tanniner vinen med et noget groft udtryk.
Efter ca. to timer ændrer vinen sig pludseligt og markant; det er som om den finder sig selv i harmoni og med en god portion elegance og velsmag, og tanninerne har fundet deres plads både smags- og styrkemæssigt. Så de indledende tre stjerner bliver ved de sidste glas til fire.
Glas: Zalto bordeaux.