Vinen er fremstillet af 100% Nebbiolo. Halvdelen af vinen er lagret på stål, den anden halvdel fire måneder i store fade af slavonsk eg. De to halvdele blandes og lagrer yderligere to måneder på stål.
"Frugtig" Nebbiolo-duft med et strejf læder. Mundfornemmelsen er livlig og frisk, herlige tanniner. Smagen viser Nebbiolo fra sin "frugtige" side - i anførselstegn, fordi Nebbiolo aldrig bliver rigtig frugtig. Gode bær.
Vinen er virkelig dejlig at drikke, mere uhøjtidelig end Barolo, lettere stil.
Dag 2 fremstår vinen strengere og mindre frugtig. Dens umiddelbarhed og ungdommelighed står flottest dag 1.
Eneste kritikpunkt - som også er det der gør at de fem stjerner ikke nås - er, at tanninerne tenderer at være en smule bitre.
Glas: Zalto bourgogne.