Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vi blev for nylig i en mail beskyldt for at være forudindtagede, fordi vi i forbindelse med anmeldelsen af en given vin vidste at ønologen Riccardo Cotarella havde medvirket ved fremstillingen (vores indvendinger mod ham kan bl.a. læses i vores lille artikel om typicitet). Inden selve anmeldelsen af nærværende vin (hvor Cotarella også har medvirket), vil vi derfor lige skrive et par ord om, hvordan vi forsøger at gå så fordomsfrit til vores vurderinger som det er os muligt - det gør vi os faktisk rigtig megen umage med.

Lad os beskrive, hvordan vurderingen af Il Nottolino foregik: Jeg (Preben) stod for serveringen af mad og vin. Der var pizza på bordet. Jeg havde denne dag ikke skjult for Helle, hvad menuen stod på, men hun vidste som sædvanligt i sådan en situation intet om hvad der var i glasset. Det var selvfølgelig mere end sandsynligt, at pizzaen kunne give hende et klart fingerpeg om hvor vinen kom fra, da hun kender mig godt nok til at vide, at jeg prøver at matche vin og mad. Skidt med det: Jeg ved, at når hun smager på en vin, siger hun efterfølgende præcis hvad hun oplever. Sådan var det, som det fremgår nedenfor, også denne gang.

Jeg citerer Helle: "Hvis ikke lige vi skulle have pizza, havde jeg nok gættet på at vinen var fransk, men den er jo sikkert italiensk, men jeg kan overhovedet ikke smage hvor den kommer fra."

Min første association (før jeg hørte hvad Helle oplevede) var - ung Beaujolais. Mest på grund af den specielle macération carbonique-agtige frugtstil; smagstypen kunne jeg ikke lige forbinde med noget velkendt og i hvert fald ikke med noget toscansk.

Så fra hver vores kant havde Helle og jeg altså en klar oplevelse til fælles: Vi kunne ikke forbinde vinen med hverken geografisk oprindelse eller de druer den er fremstillet af (en Chianti-agtig blanding). Det ligner meget den oplevelse vi havde med samme producents Chianti (se anmeldelse her) og på den baggrund tillader vi os igen at udtrykke vores irritation over Cotarella, der ifølge vores smagsløg ikke stikker fingeren i jorden, de steder han laver vin, men mere piller i sin egen navle.

Og så til selve anmeldelsen af vinen:

Il Nottolino er en blød, let sødlig, lidt tandløs (nul garvesyreattack), frugtig og letbenet vin uden typicitet. Den fungerer dog på sine egne betingelser glimrende: Den smager godt, er meget ren og harmonisk, og en fin friskhed balancerer sødmen. Denne umiddelbare godhed balancerer den manglende typicitet.

Vinen er grundet sin "franske" finhed og elegance noget sart overfor de mere robuste smage fra italiensk orienteret hverdagsmad.

Vinens pt lidt saftevandsagtige frugt vil givetvis blive mere "vinagtig" indenfor det næste halve års tid.