Vi besøgte engang en god sydfransk vinproducent, der udelukkende lavede vin af de lokale druer, dvs. dem der har vokset i området i århundreder. Han mente ikke at man i området overhovedet kunne lave god vin på fremmede druer som Cabernet og Merlot.
Om manden har ret i sin bastante påstand eller ej er jo det sædvanlige spørgsmål om smag og behag. Vi må dog for vores del gang på gang konstatere, at netop vine lavet på traditionelle, lokale druer altid behager og betager os i langt højere grad end de moderne vine med større eller mindre andele Cabernet/Merlot; det er som om der er noget indlysende "rigtigt" i vine produceret af de druer, der har haft god tid til at tilpasse sig de geografiske og klimamæssige betingelser, der gælder på det sted de gror.
Er det udtryk for en smagsmæssig standardisering eller indsnævring, at mange vine helst skal smage af et stænk letforståelig og genkendelig Cabernet? - Den nævnte vinproducent begyndte i hvert fald få år efter sin udtalelse at producerer vin på Cabernet! Det er ret utænkeligt, at valget er truffet på anden baggrund end erfaringer med, at naboerne scorede kassen på "fremmed-drue-vinene".
Vi er dog optimister. Vi er overbeviste om, at når verden har smagt sig træt i alle mulige og umulige variationer over Cabernet-Merlot-temaet, så melder behovet for bredere og mere varieret pirring af smagsløgene sig.
De tendenser til ensretning og standardisering, som vi kan iagttage i disse år, har også en anden rod: de lidt for dygtige ønologer!
Mange af de super ønologer, der rejser rundt og hjælper ejendommene med at lave score-vin, har haft og har en uvurderlig betydning for den enorme kvalitetsstigning, der er sket f.eks. i Italien de sidste 20 år. Disse vinteknikere kan - hvis de vil - styre vinfremstillingen så præcist og personligt, at de er i stand til at sætte et meget klart fingeraftryk på vinen: det kan være lettere at smage, hvem der har lavet vinen end hvad den er lavet af og hvor.
Det bedste eksempel vi kan komme på er: Riccardo Cotarella blev i den italiensk vinguide Gambero Rosso i 2001 udnævnt til årets ønolog. Han har haft stor betydning for nok især umbriske vine. Siden har både producenter i nord og syd hyret ham for at komme med i det fine selskab (læs: en plads i vinguiderne).
Det er herefter interessant at erfare, at vine lavet af Cotarella på Refosco-druen i Friuli (nord), Merlot i Umbrien (midt) og Nero d'Avola (syd) smager grundlæggende ens!
Det er mere oplysende at sige, at vinen er en Cotarella-vin end at sige at den er f.eks. siciliansk eller at den er en Merlot-vin!
Det er for meget!
Ingen tvivl om at manden laver fremragende vine - sådan nogle rigtige Gambero Rosso 3 glas-vine (3 glas er guidens højeste anerkendelse). Men vi er begyndt at kede os voldsomt!
Vi vil have vin, der smager af den egn, der lægger jord til, og af den eller de druer, den er lavet af. Vi vil have et bredt spektrum af vine med forskellige dufte, smage og grader af tyngde. Vine der matcher alle mulige forskellige slags mad og situationer.
Ønologernes tekniske ekspertise er yderst velkommen, og det er også OK at de sætter et personligt præg på deres vine, men de må godt lige stikke fingeren i jorden og lytte til hvor i verden de befinder sig, og hvordan personligheden af de druer, de håndterer, er.
Juni 2004
