Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Harmonisk duft med god Sangiovese og fadsødme.
I munden er vinen på samme tid venlig og med et lille snerpende Sangiovese-bid. Den er velsmagende men ganske sød og varm - for sød og varm til vores smag - som om den kom fra et sted sydligere end Toscana. Den høje alkohol kan være medvirkende hertil. Sødmen træder ekstra frem, fordi vinen også mangler friskhed.
San Felices havde også "problemer" med for høj sødme i deres basis Chianti Classico i samme årgang; denne vin er vendt tilbage med friskhed i 2012, hvilket vi tolker som, at 2011 ikke demonstrerer en ny og blivende stil.
Glas: Zalto universal.